Udfordring:
HiddenDyke var en innovativ og fleksibel løsning på et højaktuelt problem omkring stigende udfordringer med pludseligt forekommende oversvømmelser i forbindelse med stormfloder, store regnmængder og lignende vejrfænomener. Statistisk set var sådanne hændelser blevet mere hyppige i takt med klimaforandringer og dermed forøgelsen af oversvømmelsestruede områder. Dette stillede større krav til løsninger, som på en omkostningseffektiv, sikker og æstetisk acceptabel måde kunne hindre oversvømmelser.
Løsning:
Projektet tilvejebragte vigtig ny viden og afdækkede kritiske tekniske, miljømæssige og omkostningsdrivende konstruktionsudfordringer forud for videreudvikling af den skjulte, fleksible digeløsning i et modulært koncept. Partnergruppen havde sammen med HiddenDyke udviklet og designet et oppusteligt dige, der kunne skjules under jorden, når der ikke var fare for oversvømmelse. Systemet brugte halvt så meget vand, som der skulle bruges i mobile watertubes.