Vand- og miljøteknologi dækker over en vifte af teknologier, som begrænser eller retter op på de negative effekter, som vores moderne samfund har på miljøet.
Clean arbejder med fem områder, som er vist nedenfor. Den videre analyse af de vand- og miljøteknologiske virksomheder tager udgangspunkt i disse fem områder.
De fem områder er ikke gensidigt udelukkende, og en række af de danske (særligt store) vand- og miljøteknologiske virksomheder har aktiviteter på flere områder, hvilket bidrager til sammenhængen i klyngen.
Vandteknologi omfatter løsninger, produkter og teknologi i relation til ’vand i rør’, herunder vandforsyning, spildevandshåndtering og vand-/kloaksystemer. Danmark er blandt de førende i verden, når det handler om udvikling af innovative løsninger inden for vandsektoren. Derfor samler vi hele økosystemet inden for vand i teknosfæren for at understøtte og udvikle den danske styrkeposition.
Danske virksomheder har flere vandrelaterede patenter pr. indbygger end noget andet land (2023). Samtidig er det nationale og globale markedspotentiale for bæredygtige vandløsninger i teknosfæren enormt.
Danmark ligger i top-3 blandt EU-15 landene målt på eksport af vandteknologi, som var på 20,6 mia. kr. i 2018. Der er ca. 350 vandvirksomheder i Danmark.
Miljøklyngens innovationsprioriteter inden for Vand i teknosfæren er:
Living Labs: Adgang til test og demonstrationsfaciliteter.
Digitalisering: Data og datadeling.
Sektorkobling: Vand og energi hænger sammen, især med hensyn til de mange PtX-projekter, som kræver enorme mængder vand til elektrolyseprocessen.
Forskellige vandkvaliteter til forskellige formål: Clean understøtter genanvendelse af sekundavand fra industri og husholdninger, hvor vand kan have forskellig renhed alt efter formålet. Denne cirkulære tilgang til vand er som en ressource sparer kostbar drikkevands ressourcer og bruger mindre energi.
Vand og ressourcer: Genindvinding af ressourcer (eks. fosfor) og udnyttelse af spildevandet til f.eks. biogas-produktion.
Iværksætteri og eksportfremme.
Klimaforandringer som følge af menneskelig udledning af drivhusgasser i atmosfæren er den største udfordring, verdenssamfundet står overfor i dag. Det er dog ikke kun drivhusgasser, der forurener vores atmosfæren og den luft vi indånder.
Derfor arbejder Clean dedikeret med at understøtte udviklingen af teknologier, der kan monitorere og nedbringe drivhusgasser og andre skadelige atmosfæriske udledninger fra industri, landbrug, transport og andre aktiviteter. Dermed være med til at forbedre ikke blot vores planets klima, men også folkesundheden i verdens byer.
Det anslås, at mere end 500 danske virksomheder har produktion af ren luft teknologier eller løsninger, eller yder forskellige former for service, analyser og rådgivning. Den danske eksport af ren luft teknologi var på 17,4 mia. kr. i 2015.
Miljøklyngens innovationsprioriteter inden for Luft er:
Teknologier til fangst, transport og udnyttelse af drivhusgasser (CCUS): Vi er medlem af det danske innovationsprogram INNO-CCUS, samt det regionale fyrtårn CO2-Visionen.
Effektive og digitale metoder til øget overvågning og filtrering af lugtgener og udslip fra landbruget, herunder brug af droner, sensorer og modeller til bedre overvågning.
Reduktion af emissioner fra forbrænding fra produktion og skibsfart, herunder samarbejder på tværs af industrier med fokus på CO2 fangst og lagring.
Måling, kontrol og forbedring af luftkvalitet i arbejdsmiljø, indeklima og ude luft: Med fokus på udvikling af målemetoder, rensningsteknologier og optimeret ventilation, ønsker vi at forbedre luftkvaliteten og samtidig at reducere mængden af drivhusgasser i atmosfæren.
De mange miljømæssige udfordringer udgør et stort potentiale for innovation inden for bl.a. måling, overvågning og genopretning af forurening i jord og vand, samt fremme af biodiversitet og naturkvalitet.
Det anslås, at omtrent 70 virksomheder er aktive alene indenfor jordområdet i Danmark, og at omsætningen i jordbranchen i 2013 var på omkring 1,2 mia. DKK.
I Danmarks miljøklynge samler vi økosystemet inden for Jord, Vand og Natur, for at gøre danske virksomheder verdensførende netop inden for dette område.
Miljøklyngens innovationsprioriteter inden Jord, Vand & Natur er:
Danmark udvikler fremtidens teknologier og løsninger til at overvåge, forebygge og genoprette miljøtilstanden.
Clean arbejder for at udvikle nye innovative løsninger og miljøteknologier der bidrager til at beskytte naturen og fremme biodiversiteten. Særligt på at udnytte naturbaserede og cirkulære løsninger.
Danmark udnytter derudover sin stærke position indenfor jordrensningsteknologier, der truer natur og miljø.
Clean understøtter udvikling af bæredygtige onsite og in situ jord- og grundvansrensningsteknologier, der kombinerer minimalt materiale- og ressourceforbrug med optimal rensningsevne og genbrug af rensede materialer.
Beskyttelsen af naturen gennem nye og innovative digitale løsninger.
Clean understøtter udvikling af digitalt udstyr, teknologier og metoder til at måle og overvåge miljøtilstande. Herunder kan nævnes geoinformatik, droner, satellitdata og brugen af artificial intelligence (AI).
Som en brændende platform er klimatilpasning en stor samfundsmæssig udfordring, hvor en holistisk tankegang skal arbejde mod at sikre pressede byer, infrastrukturer og samfund generelt.
Indenfor klimatilpasning ser der to veje: Nature-based solutions (NBS) og ’grå’ strukturer.
En NBS kunne være lokal afledning af regnvand, grøne tage, skygge til at sænke varmen i byerne og forbedring af biodiversiteten. Grå strukturer kunne være håndtering af større regnmængder, som faste barrierer ved havet og rørledninger og regnvandstanke.
I Danmark er vi gode til håndtering af vand, hvor kun 4 % af vandet i vandsystemet forsvinder. I andre Nordiske lande er tabet oppe på 15-20 %. Vi er i Danmark foran på mange områder indenfor Natur baserede løsninger, som hurtigt kan eksporteres.
Miljøklyngens innovationsprioriteter inden for Klimatilpasning er:
Digitale metoder til varsling og overvågning af ekstrem regn og vandmasser – herunder arbejder vi med klimatilpasningsstrategier til at beskytte natur, bygninger og mennesker.
Holistisk viden om regnvandsteknologier og metoder til vandhåndtering – vi matcher forsyninger og kommuner med vandvirksomheder og understøtter udvikling af nye, innovative regnvandsteknologier og naturbaserede metoder herunder nedsivning, forsinkelse, rensning af overfladevand for uønskede elementer.
Materialer spiller en central rolle i den grønne omstilling. Ressource begrænsninger og miljøbelastninger er globalt set blevet kritiske temaer. Et materiales miljøpåvirkning spænder fra råstoffernes udvinding til endelig genbrug. Det er essentielt at fremme bæredygtig anvendelse af materialer og se affald som en værdifuld ressource.
For industrien er nøglematerialer plast, metaller, træ, glas og beton. I Danmark udnytter mange produktionsvirksomheder disse materialer til fremstilling af varierede produkter.
Vi fokuserer på affald, ressourcer og materialer for at placere danske virksomheder i verdenselite inden for dette felt.
Miljøklyngens innovationsprioriteter inden for Affald, Ressourcer og Materialer er:
Mekanisk og kemisk genanvendelse af plast, lukning af plastkredsløbet, og udvikling af CO2-neutrale løsninger til kemisk recycling.
Danmark sigter mod design og produktion af bæredygtige materialer med cirkulære livscyklusser. Clean støtter denne indsats, især inden for plast og tekstiler.
Vi bakker op om udviklingen af nye metoder for tekstilgenanvendelse, herunder genvinding af fibre og kemisk genanvendelse af tekstiler.
I partnerskab med den danske Byggeklynge styrker Clean markedet for genanvendelse af byggematerialer, fremmer viden om nedrivning og byggeri og etablerer en central databank for byggebranchen.
Vi fokuserer på genanvendelse og sikker bortskaffelse af elektroniske produkter for at reducere miljøskaderne. Desuden fremmer vi innovation i genbrug af sjældne metaller og værdifulde komponenter fundet i elektronik for at støtte en mere bæredygtig elektronikindustri.
Tech Tour Water Tech 2023
I maj 2023 var vandteknologi centrum i Aarhus, da 40 udvalgte SMV’er fik chancen for at præsentere deres innovative løsninger for investorer fra hele kloden. Blandt virksomhederne kunne du finde flere medlemmer af Clean på scenen, der introducerede deres vandteknologiske løsninger til det internationale publikum.
Vores aktiviteter i tal
1.900 +
Virksomheder deltager i klyngens aktiviteter årligt
200 +
Virksomheder deltager i vores internationale aktiviteter årligt